De danske drømme er lyserøde
I en bil på motorvejen mellem Denia og Valencia på den spanske østkyst sidder en 23-årig dansk cykelrytter fra Taastrup med trætte ben. Fra Valencia skal han med toget nordpå de sidste 400 kilometer hjem til lejligheden i Girona.
Den sidste hårde træningsblok inden Giro d’Italia er overstået, og han glæder sig til, at kroppen de kommende dage restituerer sig og bliver klar til det tre uger lange etapeløb med kælenavnet La Cosa Rosa. En henvisning til farven på førertrøjen og det papir avisen La Gazzeta dello Sport, der i 1909 grundlagde løbet, bliver trykt på.
Den unge cykelrytter hedder Tobias Lund Andreasen, og fredag den 8. maj er han blandt de 184 ryttere på startstregen, når Giroen sættes gang i Sunny Beach i Bulgarien.
Næsten den hurtigste
En Grand Tour rummer flere dagsordner. Den væsentligste er det samlede klassement, og inden starten vil langt de fleste øjne vil være rettet mod en anden dansker.
Jonas Vingegaard er favorit til at stå øverst på sejrsskamlen, når løbet efter tre uger og 3.468 kilometer slutter i Rom. En sejr,…