Piero della Francesca
| Piero della Francesca | |
|---|---|
 | |
| Personlig information | |
| Født | Piero di Benedetto dei Franceschi  1415 Sansepolcro, Italien |
| Død | 12. oktober 1492 Sansepolcro, Italien |
| Nationalitet |  Italiensk |
| Uddannelse og virke | |
| Elev af | Antonio di Anghiari, Domenico Veneziano |
| Beskæftigelse | Kunstmaler, matematiker, kunstteoretiker |
| Fagområde | Malerkunst, matematik, geometri |
| Arbejdssted | Ferrara, Rimini, Arezzo, Firenze, Rom, Urbino, Perugia, Monterchi, Sansepolcro |
| Elever | Luca Signorelli |
| Kendte værker | Madonna di Senigallia, Jesu hudflettelse, Diptykon af Federico da Montefeltro og Battista Sforza, Polyptychon af Misericordia, Kristi dåb med flere |
| Genre | Malerkunst |
| Bevægelse | Tidlig renæssance |
| Signatur | |
 | |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Piero della Francesca (født 1416/17 i Borgo di Santo Sepolcro (nu: Sansepolcro (en)), død 12. oktober 1492 i Sansepolcro), egentlig Pietro di Benedetto dei Frànceschi eller Piero di Santo Sepolcro (efter sin fødeby nær ved Perugia) var en italiensk maler og central skikkelse i den italienske ungrenæssance.
I sin samtid var Piero della Francesca også kendt som geometer og matematiker, men huskes i dag udelukkende for sin kunst. Hans værker kendetegnes af en udpræget humanisme, begyndende brug af perspektiv og original brug af geometriske former. Han omtales i Giorgio Vasaris Kunstnernes liv (del 3).[1]
Baggrund
[redigér | rediger kildetekst]Piero kom i Perugia i forbindelse med Domenico Veneziano (en) og fulgte 1439 med ham til Firenze og hjalp ham her i en række år med de nu forsvundne fresker i Santa Maria Nuovas hospitalskirke (en). Francesca blev en fortsætter af Domenico Venezianos djærve kunst, men fornyende og selvstændig. Han udfoldede snart en rig virksomhed ved kunstelskende småfyrsters hoffer og andre steder. For Sigismondo Pandolfo Malatesta (en) af Rimini malede han 1451 i denne bys ufærdige katedral Tempio Malatestiano (en) fresken "Malatesta med sine hunde knælende for Sigismondo Pandolfo Malatesta", med en storladent virkende landskabsbaggrund. Han arbejdede derefter i Arezzo, Urbino, Perugia, Ferrara og flere steder.
Tiden i Arezzo
[redigér | rediger kildetekst]For Bacci-familien skabte han i Arezzo en freskecyklus i Bacci-kapellet i San Francescos (en) kor med det hellige kors' legende (en)[2], Pieros hovedværk og et arbejde, der almindeligt vurderes som et af Quattrocentotidens mest fremragende og imponerende ydelser.
I sin fødeby freskerne Kristi Opstandelse og Sankt Ludvig af Toulouse (en) i Museo Civico di Sansepolcro (en) (1460[3], i hospitalskirken Madonna della Misericordia (der statuemægtig omslutter de knælende i sin kappe) og en Kristi Gravlæggelse (vistnok Francescas tidligst bevarede billede, 1445).
Tiden ved Federico da Montefeltros hof
[redigér | rediger kildetekst] |
 |
1469 blev Piero kaldet til Federico da Montefeltros (en) hof. I Urbinos domsakristi ses det ved sin lys- og perspektivvirkning ejendommelige Kristi hudflettelse, og her udførte han det i portrætkunsten banebrydende arbejde: det lille diptychon med de fortrinligt karakteriserede portrætter af hertug Federico da Montefeltro og hans hustru Battista Sforza (en) (på bagsiden: herskerparrets triumftog i skønne landskaber Galleria degli Uffizi). I Ferrara malede han, nu forsvundne, billeder i Palazzo Schifanoia (en), og hans indflydelse på Ferraraskolen (Ercole de' Roberti (en) med flere) blev stor.
Karakteristik
[redigér | rediger kildetekst] |
Pieros kunst er jordbunden til virkeligheden; hans Madonna del Parto (de) er en svanger kvinde af alt andet end æterisk fremtræden, hans kvinder ofte massivt animalske, og så fremdeles, men virkeligheden afvinder han med gennemtrængende forskerblik ny skønhedsværdier. Han er en renæssancens tekniske stifinder, både ved fortræffelig gengivelse af perspektivet og ved plastisk rumillusion (eksempelvis: Kristi fødsel, Londons National Gallery, Forkyndelsen, Perugia, ved arkitekturens perspektivvirkning, endvidere det rene arkitekturbillede i Urbinos Galleri, en perle i perspektivvirkning). |
Han nøjes dog ikke med den rene linjeperspektiv; hans indsats i kunsten er fuldt så meget det fortrinlige luftperspektiv; hans landskaber har skønne fjerne vidder, og han har blik for lokalfarvernes refleksvirkning (eksempelvis: Madonna della Misericordia) og for sollysets spil (Kristi dåb, Londons National Gallery), og han peger således langt fremad mod nutidskunst.
Portrætter
[redigér | rediger kildetekst]Også i portrætmaleriet er han i forbindelse med Domenico Veneziano med til at forny kunsten, således med de landskabelige baggrunde, hvorpå profilhovederne tegner sig. Han skrev også om perspektivet i kunsten: Da prospectiva pingendi (manuskript i Biblioteca Ambrosiana (en) i Milano[4]).
Billeder
[redigér | rediger kildetekst]
|
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Den af Giorgio Vasari omtalte bog "Kunstnernes liv" har den italienske titel: Le Vite delle più eccellenti pittori, scultori, et architettori (italiensk) ("Om de mest fremragende malere, skulptører og arkitekters liv") – Om "Le vite de ..." (italiensk) – Se evt. også side på italiensk ("LE VITE DE ..." (https://bepi1949.altervista.org/vasari/vasari00.htm)
- ↑ Til "Legenden om det sande kors" se evt. 'The History of the True Cross' (engelsk)
- ↑ Til Kristi Opstandelse se evt. San Ludovico di Tolosa (Piero della Francesca) (italiensk))
- ↑ Om Biblioteca Ambrosiana hos Lex.dk – Biblioteca Ambrosiana i Den Store Danske på Lex.dk af Erik Petersen
- ↑ Om portrættet af Sigismondo Pandolfo Malatesta, se evt. siden "Portrait of Sigismondo Pandolfo Malatesta" (engelsk)
- ↑ Om 'Livets træ' hos Lex.dk af Kirsten Nielsen
- ↑ Se evt. Tilbedelse af det hellige (cross)træ og mødet mellem Salomon og dronningen af Saba. --- Den italienske side (italiensk) ("Adorazione del sacro legno e incontro tra Salomone e la Regina di Saba", 'Tilbedelse af det hellige træ og mødet mellem Salomon og dronningen af Saba') har i dansk oversættelse (Google Translate) : "Tilbedelsen af det hellige træ og mødet mellem Salomon og Dronningen af Saba er en fresko (336 x 747 cm) af Piero della Francesca og assistenter, en del af legenderne om "det sande kors" i hovedkapellet i Basilica di San Francesco i Arezzo, dateret til 1452-1458. Fresken var sandsynligvis den anden i den cyklus, der er malet af Piero, og er også den anden i den kronologiske opdeling af historierne. Tilbedelsessektionen, med sin barske og mere grafiske stil, blev malet af mesterens assistenter, blandt hvilke Giovanni di Piamonte (en) skiller sig ud.
- ↑ Kulten om 'det sande kors', se evt. afsnittet "Kristen digtning" i artiklen om Angelsaksisk litteratur under afsnittet 'Oldengelsk digtning'
Ældre litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Watters, Francesca [London 1901];
- Witting, Piero della Francesca [Leipzig 1903])
Kilde
[redigér | rediger kildetekst]- Francesca, P. di Benedetto de Franceschi i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1919), forfattet af Axel Holck er grundlaget for artiklens tekst
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Piero della Francesca af Peter Kühn-Nielsen hos Lex.dk med "fri genbrug" (Creative Commons)
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |