Philippe Aghion
 Philippe Aghion | |
|---|---|
.jpg)
| |
| Personlig information | |
| Født | 17. august 1956 (69 år)  Paris, Frankrig |
| Bopæl | 6. arrondissement i Paris |
| Politisk parti | Parti communiste français |
| Mor | Gaby Aghion |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Harvard Universitet (til 1987), École normale supérieure de Cachan, Université Paris 1 Panthéon-Sorbonne |
| Medlem af | Econometric Society (fra 1993), Academia Europaea (fra 2016), Terra Nova, American Academy of Arts and Sciences |
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, økonom |
| Fagområde | Innovation, økonomisk vækst, økonomisk videnskab |
| Arbejdsgiver | INSEAD (fra 2020) |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Global Award for Entrepreneurship Research (2016), Ridder af Æreslegionen (2012), officer af Den Nationale Fortjensteorden (2018), Æresdoktor ved Universitetet i Liège (2021), médaille d'argent du CNRS (2006) med flere |
| Nobelpris |  Nobelprisen i økonomi 2025 |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Philippe Aghion (født 17. august 1956 i Paris)[1] er en fransk økonom, der er tilknyttet flere europæiske universiteter og forskningsinstitutioner, blandt andet Collège de France og London School of Economics. I 2025 modtog han Nobelprisen i økonomi sammen med Joel Mokyr og Peter Howitt for deres bidrag til økonomisk vækstteori.
Mokyr fik den ene halvdel af prisen på 11 millioner svenske kroner, mens Aghion og Howitt delte den anden halvdel af Nobelprisen for deres bidrag om "kreativ ødelæggelse".[1]
Kreativ ødelæggelse
[redigér | rediger kildetekst]Kreativ ødelæggelse (eller kreativ destruktion efter det engelske udtryk creative destruction) betegner det fænomen, at når en virksomhed kommer på markedet med et nyt og innovativt produkt, er det et teknologisk fremskridt, som kan højne levestandarden. Men det medfører samtidig, at andre og ældre produkter indenfor samme branche bliver udkonkurreret, hvilket i sig selv ødelægger økonomiske værdier. Dette er et eksempel på en negativ økonomisk eksternalitet og dermed en markedsfejl. Under visse omstændigheder kan dette medføre, at der bliver investeret for mange resurser i opfindelsen af nye produkter, fordi denne negative eksterne effekt ikke bliver taget i betragtning af investorerne.[2]
Andet
[redigér | rediger kildetekst]Aghion holdt i 2001 forelæsningsrækken "Zeuthen Lectures" ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet med titlen Competition and Growth.