Ordination
Ordination betegner dels en kirkelig indvielse til et embede, herunder for præster, nonner og munke, dels en læges udskrivning af recept på medicin. I kirkelig sammenhæng anvendes betegnelsen navnlig om præstevielse, dvs. den kirkelige handling, hvorved en biskop giver en teologisk kandidat eller en anden dertil berettiget person ret til at fungere som præst.[1]
I Danmark foretages ordination af præster i Folkekirken af en biskop. Det centrale i præstevielsen er bønnen for den nye præst, mens biskoppen, andre præster og i mange tilfælde medlemmer af menighedsrådet lægger hænderne på kandidatens hoved. Ordinationen finder som regel sted i forbindelse med indsættelsen i det første embede og er en betingelse for at kunne udøve præstevirksomhed i Folkekirken.[1] For at kunne blive ordineret skal kandidaten først "kaldes" af en menighed, dvs. indstilles til ansættelse. Derefter skal kandidaten gennemgå bispeeksamen, hvor vedkommende blandt andet skal aflægge præsteløftet.
Som Folkekirkens primas og den første blandt ligemænd, er det Københavns biskop, der normalt forestår bispevielsen af landets øvrige biskopper.[2][3]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 Berge, Susanne; Jexlev, Thelma; Petersen, Niels, red. (1977). Ordliste til brug for medarbejdere ved Rigsarkivets 2. afdeling (PDF). København: Rigsarkivets 2. afdeling. s. 178. Hentet 2026-07-12 – via Danskernes Historie Online – Slægtsforskernes Bibliotek.
- ↑ biskop i Den Store Danske på Lex.dk
- ↑ Strelitz, Paula; Japsen, Gottlieb; Rode, Mikal, red. (1949). "Primas". Den nye Salmonsen. Under medvirken af Erik Lund (4. udgave udgave). København: J. H. Schultz Forlag. s. 3628.