Jean Cugnot
| Jean Cugnot | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | Jean Pierre Gaston Cugnot 3. august 1899 16. arrondissement i Paris, Frankrig |
| Død | 25. juni 1933 (33 år) 12. arrondissement i Paris, Frankrig |
| Gravsted | Cimetière de Montmartre |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Banerytter |
| Deltog i | Cykling under sommer-OL 1924 - Mændenes tandem |
| Information med symbolet | |
| Medaljeoversigt | ||
|---|---|---|
| Deltager for Frankrig | ||
| Olympiske Lege | ||
| Cykling | ||
| Guld | 1924 i Paris | Tandem |
| Bronze | 1924 i Paris | Sprint |
Jean Cugnot (født 3. august 1899 i Paris, død 25. juni 1933 smst.) var en fransk cykelrytter, som deltog i OL 1924 på hjemmebane i Paris.
Cykelkarriere
[redigér | rediger kildetekst]Cugnot kørte banecykling, og han vandt i 1923 Grand Prix Paris i sprint og opnåede andenpladsen i samme stævne året efter.[1] Han blev derpå udtaget til OL samme år i Paris, hvor han stillede op i sprint og i tandemløb. I sprint var han blandt favoritterne og vandt da også sit indledende heat, sin kvart- og semifinale. Finalen omfattede tre ryttere; udover Cugnot var det hans landsmand Lucien Michard og hollandske Jaap Meijer. Cugnot lagde sig i spidsen i finalen med Michard lige bag sig, og i den afsluttende spurt overhalede både Michard og Meijer Cugnot, så Michard fik guld, Meijer sølv og Cugnot bronze.[2] I tandem kørte han sammen med Lucien Choury, og der deltog blot fem par i disciplinen. De to franskmænd kvalificerede sig uden kamp til finalen, hvor også danskerne Willy Falck Hansen og Edmund Hansen samt hollænderne Gerard, Jonkheer Bosch van Drakestein og Maurice Peeters kvalificerede sig. Den franske duo lagde sig i spidsen fra løbets start og modstod alle anstrengelser fra deres modstandere på at overhale, så Cugnot og Choury vandt guld i sikker stil. Hollænderne var kortvarigt foran danskerne i sidste sving, men Peeters kunne ikke holde kursen, så danskerne fik sølvet og hollænderne bronzemedaljen.[3]
I 1933 deltog Cugnot i et løb, hvor hans fordæk eksploderede, hvorved han styrtede og pådrog sig så alvorlige hovedskader, at hans liv ikke stod til at redde.[4]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Jean Cugnot - Resultater, cykelsiderne.com, hentet 15. oktober 2025
- ↑ Sprint, Men, olympedia.org, hentet 15. oktober 2025
- ↑ Tandem Sprint, 2,000 metres, Men, olympedia.org, hentet 15. oktober 2025
- ↑ "La chute mortelle de Cugnot", L'Auto-vélo (fransk), 26. juni 1933, hentet 15. oktober 2025
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Jean Cugnots profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Jean Cugnots profil på Olympedia (engelsk)
- Jean Cugnots profil på Cykelsiderne
| Spire Denne biografi om en fransk cykelrytter er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |