Spring til indhold

Chester Morris

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Chester Morris
Fotografi af Chester Morris fra februar 1934.
Personlig information
Født16. februar 1901 Rediger på Wikidata
New York City, New York, USA Rediger på Wikidata
Død11. september 1970 (69 år) Rediger på Wikidata
Bucks County, Pennsylvania, USA Rediger på Wikidata
DødsårsagOverdosis Rediger på Wikidata
NationalitetUSA Rediger på Wikidata
BeskæftigelseTv-skuespiller, filmskuespiller, teaterskuespiller Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
NomineringerOscar for bedste mandlige hovedrolle (31. oktober 1929) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

John Chester Brooks Morris (født 16. februar 1901, død 11. september 1970) var en amerikansk teater-, radio-, tv- og filmskuespiller. Han fik nogle store filmroller tidligt i sin karriere og blev nomineret til en Oscar. Chester Morris huskes i dag bedst som privatdetektiven Boston Blackie i den billigt producerede Boston Blackie-filmserie fra 1940'erne.

Opvækst

[redigér | rediger kildetekst]

Chester Morris blev født John Chester Brooks Morris i New York City som barn af Broadway-skuespilleren William Morris og komikeren Etta Hawkins.[1] Morris droppede ud af skolen og begyndte sin Broadway-karriere i en alder af 15 år over for Lionel Barrymore i The Copperhead.[2] Han fik sin filmdebut i stumfilmen An Amateur Orphan fra 1917.[3]

Efter at have optrådt i flere Broadway-produktioner i begyndelsen af 1920'erne slog Morris sig sammen med sine forældre, sin søster og to brødre, Gordon og Adrian (som også blev filmskuespillere) på vaudeville.[4] Familiens optræden bestod af en sketches med titlen "The Horrors of Home". Morris turnerede med sin familie i to år, før han vendte tilbage til Broadway med roller i The Home Towners og Yellow. Under sin optræden i Crime i 1927 blev Morris opdaget af en talentagent og underskrev en filmkontrakt.[1]

Karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Morris fik sin tonefilmdebut i 1929 i filmen Alibi, som han blev nomineret til en Oscar for bedste skuespiller for.[5] Han fulgte op med roller i Woman Trap (1929), Sergent Grischa (1930) og Utro, hvor Norma Shearer havde hovedrollen. Senere samme år blev Morris udvalgt til en af hovedrollerne (sammen med Wallace Beery og Robert Montgomery) i MGM's fængselsdrama Mennesker bag Gitret. I de næste to år arbejdede han fast i film for United Artists og MGM og spillede blandt andet over for Jean Harlow i komedie-dramaet Rødhåret kvinde.[6]

I anden halvdel af 1930'erne begyndte Morris' popularitet at aftage, og han fik nu hovedroller i B-film som Ned med gangsterne og Kun fem kom tilbage.[3] I 1941 blev Morris' karriere genoplivet, da han fik rollen som forbryderen, der var blevet privatdetektiv, Boston Blackie. Morris indspillede i alt 14 Boston Blackie-film for Columbia Pictures, begyndende med Meet Boston Blackie. Han gentog Boston Blackie-rollen i en radioserie i 1944.[7] Under 2. verdenskrig udførte Morris tryllenumre i over 350 USO-shows. Han havde praktiseret magi siden 12-årsalderen og blev betragtet som en rigtig god amatørtryllekunstner.[8]

Mens han optrådte i Boston Blackie-serien, fortsatte Morris med at spille roller i andre film, hovedsagelig i Pine-Thomas-film for Paramount Pictures.[3] Efter at have indspillet Boston Blackie's Chinese Venture, den sidste Boston Blackie-film fra 19441, forlod Morris stort set filmen.[2] I 1950'erne fokuserede han hovedsagelig på tv og teater. Han vendte tilbage til Broadway i 1954 i komedien The Fifth Season.[9] På denne tid optrådte Morris også i gæsteroller i antologiserierne Cameo Theatre, Lights Out, Tales of Tomorrow, Alcoa Premiere, Suspense, Fare, Robert Montgomery Presents, The Web, Phillip Morris Playhouse, Studio One og Kraft Television Theatre. Han vendte kort tilbage til filmen i 1955 med en rolle i fængselsdramaet Unchained, efterfulgt af en rolle i science-fiction horrorfilmen The She-Creature fra 1956. I 1960 havde han fast rolle som detektivløjtnant Max Ritter i CBS-sommerserien, Diagnosis: Unknown. Da serien blev stoppet efter et år, optrådte Morris i NBC-tv-filmen A String of Beads. I november 1960 vendte han tilbage til Broadway som senator Bob Munson i dramatiseringen af romanen Storm over Washington. Morris medvirkede i forestillingen, indtil den stoppede i maj 1961. I oktober gentog han rollen i en turnéudgave.[6]

I første halvdel af 1960'erne optrådte Morris i gæsteroller i tv-dramaerne Route 66, The Defenders og Dr. Kildare. I 1965 erstattede han Jack Albertson i Broadway-opsætningen af The Subject Was Roses.[3] Han gentog sin rolle i stykket i turnéudgaven i 1966.[10]

Sygdom og død

[redigér | rediger kildetekst]

I midten af 1968 spillede Morris overfor Barbara Britton på turneen med Where Did We Go Wrong?.[11] Efter afslutningen på turneen vendte han tilbage til sit hjem på Manhattan, hvor hans helbred begyndte at svigte. Morris blev senere diagnosticeret med mavekræft.[12] Trods sit svigtende helbred begyndte Morris at arbejde på, hvad der skulle blive hans sidste filmrolle som Pop Weaver i det biografiske drama Det store hvide håb. Filmen havde premiere efter hans død.[13] [14] Efter afslutningen af filmoptagelsen tog Morris fat på teaterproduktionen af The Caine Mutiny Court Martial på Bucks County Playhouse i New Hope, Pennsylvania.[8]

Den 11. september 1970 havde Lee R. Yopp, producent og direktør for Caine, en frokostaftale med Morris. Da Yopp ikke kunne få fat på Morris på telefon i hans motelværelse, tog han hen til Morris' værelse, hvor han fandt skuespilleren liggende på gulvet.[11] Retsmedicineren vurderede, at Morris var død som følge af en overdosis af barbiturater.[11] [15] Han blev kremeret, og asken blev spredt over en tysk flod.[16]

Privatliv

[redigér | rediger kildetekst]

Morris var gift to gange. Han giftede sig først med Suzanne Kilbourne den 8. november 1926. De fik to børn, John Brooks og Cynthia.[1] Parret blev separeret i november 1939 og endelig skilt den 26. november 1940.[17] [18]

Den 30. november 1940 giftede Morris sig med berømtheden Lillian Kenton Barker ved et bryllup, der fandt sted hjemme hos skuespilleren Frank Morgan.[19] De fik en søn, Kenton, født i 1944. Parret forblev gift indtil Morris' død i 1970.[2]

Udvalgte teaterroller

[redigér | rediger kildetekst]
Periode Titel Rolle Kommentarer
18. februar – juni 1918 The Copperhead Sam Carter Shubert Theatre, New York[20]
22. september – oktober 1918 Thunder Sam Disbrow Criterion Theatre, New York[20]
12. december 1921 – april 1922 The Mountain Man Carey Maxine Elliott Theatre, New York[20]
22. september – oktober 1922 The Exciters Lexington Dalrymple Times Square Theater, New York[20]
23. januar – februar 1923 Extra Wallace King Longacre Theatre, New York[20]
23. august– oktober 1926 The Home Towners Waly Calhoon Hudson Theatre, New York[20]
21. september 1926 – januar 1927 Yellow Val Parker National Theatre, New York[20]
22. februar – august 1927 Crime Rocky Morse Eltinge 42nd Street Theatre, New York[20]
20. februar – maj 1928 Whispering Friends Al Sheeler Hudson Theatre, New York[20]
26. september – oktober 1928 Fast Life Chester Palmer Ambassador Theatre, New York[20]
5. september – 23. oktober 1954 The Fifth Season Johnny Goodwin Cort Theatre, New York
Turné til Washington, D.C., Philadelphia, Pittsburgh og Chicago[21][22]
27. februar – 19. juli 1958 Blue Denim Major Bartley Playhouse Theatre, New York[20]
17. november 1960 – 20. maj 1961 Advise and Consent Bob Munson Cort Theatre, New York[20]
7. september 1965 – 21. maj 1966 The Subject Was Roses John Cleary Helen Hayes Theatre, Henry Miller's Theatre og Belasco Theatre, New York[20]

Filmografi

[redigér | rediger kildetekst]
Plakat for Alibi (1929)
Plakat for Samfundets helt nr. 1 (1931)
Plakat for The Gay Bride (1934)
Chester Morris, Lucille Ball, Casey Johnson og Kent Taylor i Kun fem kom tilbage (1939)

Dette er et udvalg af Chester Morris' film:[23]

År Titel Rolle Kommentarer
1917 An Amateur Orphan Dick
1918 The Beloved Traitor Dan
1923 Loyal Lives Tom O'Hara
1925 Hvad i kødet er båret Statist som gæst ved festen (ukrediteret)
1929 Alibi Chick Williams Nomineret til Oscar for bedste mandlige hovedrolle[24]
1929 Nattens Parade Paul Palmer
1929 Woman Trap Ray Malone
1929 Revyernes revy Medlem af ensemblet
1930 Second Choice Don Warren
1930 Playing Around Nickey Solomon
1930 She Couldn't Say No Jerry Casey
1930 Sergent Grischa Sergent Grischa Paprotkin
1930 Utro Ted
1930 Mennesket bag gitret John Morgan
1930 Flagermusen Detektiv Anderson
1931 Smuglerskibet John Hawkes
1932 Cock of the Air Løjtnant Roger Craig
1932 Mirakelmanden John Madison, også kendt som Doc
1932 Sinners in the Sun Jimmie Martin
1932 Rødhåret kvinde Bill Legendre, Jr.
1933 Blondie Johnson Danny Jones
1933 Infernal Machine Robert Holden
1933 Tomorrow at Seven Neil Broderick
1933 Golden Harvest Chris Martin
1934 Gift of Gab Sig selv
1934 Gangsterbruden Office Boy, kendt som Jimmie Burnham
1934 Modelægen Dr. Bill Morgan
1935 Samfundets helt nr. 1 Jeff Crane
1935 Forfulgt Mitchell
1936 Tre liv for ét Bob
1936 Moonlight Murder Steve Farrell
1936 Frankie and Johnnie Johnnie Drew
1937 I ågerkarlekløer Eddie Lang
1937 Flyverne i dødens dal Smith
1938 Law of the Underworld Gene Fillmore
1938 Luftens giganter Ken Stockton
1938 Ned med gangsterne Jim Conway
1939 Koleraskibet Doc Craig
1939 Afsporet Hal Wilson
1939 Kun fem kom tilbage Bill Brooks
1939 Thunder Afloat "Rocky" Blake
1940 The Marines Fly High Lt. Malone
1941 Meet Boston Blackie Boston Blackie
1941 No Hands on the Clock Humphrey Campbell
1941 Confessions of Boston Blackie Boston Blackie
1942 Alias Boston Blackie Boston Blackie
1942 I Live on Danger Jeff Morrell
1942 Boston Blackie Goes Hollywood Boston Blackie
1942 Nerver af stål Duke Mason
1943 Tornado Pete Ramsey
1943 After Midnight with Boston Blackie Boston Blackie
1943 Aerial Gunner Foxy Pattis
1943 The Chance of a Lifetime Boston Blackie
1944 Gambler's Choice Ross Hadley
1944 Secret Command Jeff Gallagher
1944 One Mysterious Night Boston Blackie
1944 Double Exposure Larry Burke
1945 Boston Blackie Booked on Suspicion Boston Blackie
1945 Boston Blackie's Rendezvous Boston Blackie
1946 A Close Call for Boston Blackie Boston Blackie
1946 The Phantom Thief Boston Blackie
1946 Boston Blackie and the Law Boston Blackie
1947 Blind Spot Jeffrey Andrews
1948 Trapped by Boston Blackie Boston Blackie
1949 Boston Blackie's Chinese Venture Boston Blackie
1955 Unchained Warden Kenyon J. Scudder
1956 The She-Creature Dr. Carlo Lombardi
1970 Det store hvide håb Pop Weaver

Kildehenvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. 1 2 3 "Veteran Actor Chester Morris, 69"[permanent dødt link]. The Palm Beach Post. Palm Beach, Florida. 12. september 1970. s. 6.
  2. 1 2 3 "Movies' 'Boston Blackie,' Chester Morris, Dies". Reading Eagle. Reading, Pennsylvania. 12. september 1970. s. 13.
  3. 1 2 3 4 (Blottner 2011, s. 51)
  4. ↑ (Parish, Leonard 1976, s. 410)
  5. ↑ (Morton, Adamson 2009, s. 86)
  6. 1 2 (Parish, Leonard 1976, s. 413)
  7. ↑ (Young 2010, s. 241)
  8. 1 2 "Veteran Actor Chester Morris Found Dead". The Times-News. Hendersonville, North Carolina. 12. september 1970. s. 9. 
  9. ↑ Francis, Bob (21. august 1954). "Speaking of Legit". Billboard.
  10. ↑ "No Book---Says Chester Morris". Spokane Daily Chronicle. Spokane, Washington. 8. november 1966. s. 17.
  11. 1 2 3 (Parish, Leonard 1976, s. 414)
  12. ↑ (Frasier 2002, s. 233)
  13. ↑ "Chester Morris Back On Screen". The Pittsburgh Press. Pittsburgh, Pennsylvania. 1. oktober 1969. s. 93.
  14. ↑ Canby, Vincent (20. juni 1971). "'Hope' Tackles Issues Of Today's World". Daytona Beach Morning Journal. Daytona Beach, Florida. s. 7B.
  15. ↑ "'Boston Blackie' Dies". St. Petersburg Times. St. Petersburg, Florida. 12 september 1970. s. 4–A.
  16. ↑ (Rosen 2004, s. 188)
  17. ↑ "Divorce Decree Given Wife Of Chester Morris". The Telegraph-Herald. 12. november 1939. s. 7.
  18. ↑ "Marriage Not To Be Blocked". Warsaw Union. 26. november 1940. s. 8.
  19. ↑ "Honeymoon Precedes Work of New Movie"[permanent dødt link]. The Miami News. 1. december 1940. s. 5-A.
  20. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 "Chester Morris". Internet Broadway Database. Hentet 2016-08-28.
  21. ↑ Francis, Bob (21. august 1954). "Speaking of Legit". Billboard. Hentet 2016-08-28.
  22. ↑ Calta, Louis (29. september 1954). "Tour is Planned by 'Fifth Season'". The New York Times. Hentet 2016-08-28.
  23. ↑ "Chester Morris". imdb.com. Hentet 18. august 2017.
  24. ↑ "The Official Academy Awards Database". Academy of Motion Picture Arts and Sciences. Hentet 2016-08-28.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Chester_Morris&oldid=11028270"